5. Tilbedelse

CORe menigheder tilbeder Gud med relevant undervisning og med nutidig indhold og praksis.

Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange,
syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham! (Kol 3,16-17)

Bibeltekster:

1 Mos 4,1-16 (Uenighed om tilbedelse)

Joh 4,19-26 (Ånd og sandhed)

Åb 4,1-11 (Tilbedelse i himlen)

Åb 14,6-13 (En opfordring til tilbedelse)


Mennesker blev skabt med tilbedelse for øje. Menigheden tilbeder Gud i fællesskab såvel som hver for sig. Tilbedelse skal løfte vores tanker til Gud men må tage udgangspunkt i den enkeltes liv og erfaring. Ofte afvikles gudstjenesten på en måde, som kun føles relevant for menighedens ældre medlemmer, og de unge afskæres fra at tilbede Gud i fællesskabet.

CORe menigheder er inkluderende i deres tilbedelse. De er opmærksomme på, at forskellige grupper har forskellige behov, og de tilpasser tilbedelsen (fx gudstjenesten), så den kan være relevant for alle. Undervisningen retter sig mod medlemmernes dagligdag og kommunikeres på en måde, der er både forståelig og meningsfyldt.

CORe menigheder sørger for, at de unge inkluderes i den fælles tilbedelse.

CORe menigheder tilbeder Gud med relevant undervisning og med nutidig indhold og praksis.

Andagt

Af Thomas Rasmussen, Danmark

Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange,
syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham! (Kol 3,16-17)


Når vi åbner vores Bibel, er vi ikke længe om at opdage, at tilbedelse spiller en central rolle i den menneskelige erfaring. Allerede den første konflikt drejer sig om tilbedelse. Også i vores menighed opstår der ofte konflikter omkring tilbedelse, men hvad ville der ske, hvis vi flyttede vores fokus fra hinanden og hen på Gud?

Bibelen er fuld af eksempler på, at tilbedelse leder mennesker til Gud. Det har aldrig været meningen, at tilbedelse skulle skabe splittelse eller føre til, at vi ser skævt til hinanden. Se bare på, hvordan det foregik, da Salomon byggede templet. Mens folket med ærefrygt betragter templet, der nu rummer Guds nærvær, beder Salomon, og minder i sin bøn folket om, at Gud er en Gud, der hører og tilgiver.

En af de ting, der smerter jøderne under eksilet er, at de nu er adskilt fra det, der er centrum for deres tilbedelse, nemlig templet. Men i samtalen med den samaritanske kvinde, forklarer Jesus, at den tid kommer, hvor det ikke er væsentligt, hvor vi tilbeder, men snarere hvordan vi tilbeder, nemlig i ånd og sandhed. Den tid er kommet. Men hvad betyder det egentlig? Det betyder, at tilbedelse indbefatter andet og mere end gudstjenesten sabbats formiddag. Vi har ikke længere et tempel – vi er levende templer. Så når mennesker møder os, oplever de så at blive hørt, tilgivet og elsket, sådan som Salomon mindede israelitterne om, at Gud gør?

Det betyder også, at når vi tilbeder sammen sabbats formiddag, må tilbedelsen og undervisningen føles relevant for medlemmernes dagligdag, og kommunikeres på en måde, der er både forståelig og meningsfyldt. Hvordan gør vi det? Ja, det er op til jer at finde ud af det i jeres lokale menighed. Tal som menighed om, hvad det er der gør, at nogen kommer i kirken og andre bliver væk:

  • Har vores praksis mistet sin relevans? Leder vi ikke længere mennesker til Gud?
  • Hvorfor synger vi de sange, som vi synger? Forstår vi, hvad de handler om?
  • Takker og priser vi Gud gennem det, som vi gør ved gudstjenesten, eller gør vi bare som vi plejer uden at tænke videre over indholdet?
  • Hvorfor beder vi? Takker vi ham for det, som han har gjort for os, eller er vi mere fokuseret på det, som vi ønsker af ham fremover?

Da jeg var sidst i teenårene, tog jeg et par venner med i kirke. Det var noget, som jeg var længe om at samle mod til, og der gik da også mange år, før jeg overvejede at gøre det igen. Det var frygteligt pinligt. Prædikenen gav ingen mening – den handlede i hvert fald ikke om Gud. En af mine venner spurgte mig faktisk: ’er det altid sådan det foregår?’ Heldigvis kunne jeg sige: ’Nej, det er det ikke. Beklager.’

Hvordan tilbeder I? Hvorfor? Hvordan ville unge i jeres menighed besvare det spørgsmål? Hvordan kan I sørge for at tilbede Gud i ånd og sandhed?

Diskussion

  • Hvilke typer tilbedelse, kan vi komme i tanker om (musik er ikke den eneste måde at tilbede på)?
  • Hvad betyder det, når Jesus siger: I skal tilbede ’i ånd og sandhed’? (Joh 4)
  • Hvad er det Gud forventer af os i vores tilbedelse?
  • Er tilbedelsen i vores menighed relevant for alle medlemmer?

Overvejelser vedrørende implementering

  • Hvad gør vores menighed allerede for at gøre tilbedelsen relevant?
  • Er der noget i vores menighedskultur, der skal forandres, for at vores tilbedelse bliver mere relevant?
  • Kan vi implementere mindst 3 af nedenstående forslag?
  • Hvad er det realistisk, at vi kan gøre i løbet af de næste 12 måneder for at gøre tilbedelsen mere relevant?

Forslag til implementering

  • Gør en målrettet indsat for at inkludere så mange unge som muligt i gudstjenesten.
  • Sørg for variation i tilbedelsen, så den appellerer til en bred målgruppe.
  • Vælg sange omhyggeligt med fokus på indholdet og sørg for, at menigheden er klar over, hvad det er de synger om.
  • Dan en gudstjeneste gruppe, som er ansvarlig for at lede menigheden i tilbedelsen.
  • Få input fra de unge vedrørende undervisningsplan og evaluering af denne.
  • Bed prædikanter om at fokusere på relevans og praktiske eksempler.
  • Inkluder de unge i planlægning af udadrettede gudstjenester.

 

Dagsprogram for Parallel Forbindelsesdag 236 kb download